MØD GUNNAR Som passioneret produktudvikler hos Lantmännen Unibake Norge, har Gunnar Ragnarsson mange timers brødnørderi hver uge. Læs her Gunnars historie om vejen til at blive en af vores mange Brød Baristaer. Fortæl os lidt om din brødbaggrund? ”Jeg er tredje generation af bagere fra Island. Vi havde et lille familiebageri, som var drevet af både min far og min farfar. Så jeg er opflasket med surdej, og har lært bagerfaget helt fra bunden. Allerede som 12-årig var jeg klar til at tage lørdagsskiftet i bageriet om natten helt alene – så det lå i blodet…” Hvordan holdt brød-interessen ved som voksen? Den tog rigtig fart, da jeg 18-årig rejste til Norge, hvor jeg blev ansat som produktionschef på et mellemstort bageri. Her tog jeg en Diplom uddannelse for at udfordre mig selv yderligere fagligt. Som afgangsopgave besluttede min franske ven og jeg, at vi ville udvikle den absolut allerbedste surdejsbaguette med de mest enkle råvarer: mel, vand, salt og bakteriekultur. I den forbindelse fik vi tre dages undervisning af en professor i surdej. På de tre dage opstod passionen for surdej og brød. Herefter fulgte nogle år som sælger af bageri-linier til industrien. Jeg rådgav om alt fra råvarer og process, for at ende op med det ønskede kvalitetsbagværk i stor skala. 4
Download PDF file
Cookie policy